Send dit abstract

Når viden skabes af maskiner – hvilken forskel gør professionsuddannelserne så?

Kunstig intelligens forandrer radikalt måden, viden produceres, organiseres og tilegnes på. Hvad betyder det fx for professionsuddannelsernes formål og berettigelse, når svar blot kan promptes frem? Hvornår og hvordan inviterer vi AI indenfor, og kan vi gøre det til en meningsfuld og værdifuld del af professionsudøvelsen?  

Dette spor undersøger, hvordan AI påvirker de studerendes kognitive processer, dømmekraft og ansvar – og hvilke pædagogiske og didaktiske modsvar der kan understøtte uddannelse, der gør en reel forskel. Sporet retter opmærksomhed mod teknologiske og samfundsmæssige forandringer og de følgevirkninger disse forandringer har på uddannelsesområdet og de professioner og erhverv, vi uddanner til. 

Bidragene kan fx forholde sig til:  

• Hvordan kan AI gennem undervisning understøtte refleksion, dømmekraft og ansvar hos de studerende? 
• Hvordan kan AI integreres i professionsuddannelser, når målet er, at tilbyde de studerende differentierede undervisningsformer og læringsfællesskaber? 
• På hvilke måder klæder vi de studerende på til at udøve en professionel praksis i professioner, der gennemgår radikale teknologiske forandringer? 

Nøgleord: Didaktisk anvendelse af AI | Professionel dømmekraft | AI i professioner og erhverv

Hvilken forskel gør det, når uddannelserne vender sig mere mod professionernes praksis? 

‘Praksisvending’ udspringer af et politisk og pædagogisk ønske om at bringe professionsuddannelserne tættere på den praksis, de studerende skal fungere i og udvikle. Vendingen sætter krop, handling, relationer og erfaring i centrum gennem fx simulation og arbejde med øvebaner, casebaseret og undersøgende undervisning. 

Dette spor undersøger hvornår og hvordan praksisnær undervisning bidrager til læring, professionsforståelse og handlekompetence. Sporet retter opmærksomhed mod de potentialer og paradokser, der opstår i bevægelsen fra at tale om praksis til at lære i praksis, og udfordrer antagelsen om, at mere praksis i sig selv automatisk fører til bedre uddannelse. 

Bidragene kan fx forholde sig til:  

• På hvilke måder kan de studerendes læring ’tæt på praksis’ understøttes fx gennem differentierede praktikformer, simulation, casebaseret og undersøgende undervisning samt prøver og bedømmelse? 
• Hvilken betydning har vendingen mod praksis for den måde vi samarbejder med aftagerfeltet på og den ændrede rolle, som meduddannerne får? 
• Hvordan kan praksisvendingen bidrage til at skabe sammenhæng mellem teoretisk indsigt, praktisk erfaring og udvikling af professionel handlekompetence? 

Nøgleord: Praksisnær didaktik | Simulation | Teori–praksis-integration | Praksisvending

Hvordan gør uddannelse en forskel for og med de studerende?

Uddannelse beskrives ofte som katalysator for forandring, dannelse og udvikling af dømmekraft og etik. Ja, hele den studerendes liv synes at stå foran en gennemgribende forandring eller transformation gennem uddannelse. 

Dette spor undersøger, hvordan professionsuddannelser gennem pædagogiske, didaktiske og relationelle praksisser kan understøtte de studerendes transformative læreprocesser. Sporet retter særligt opmærksomheden mod betydningen af forpligtende læringsfællesskaber og mod de betingelser, der gør det muligt for de studerende at deltage aktivt, skabe mening og udvikle autonomi og professionel identitet sammen med andre.  

Bidragene kan fx forholde sig til: 

• Hvordan kan forpligtende læringsfællesskaber aktivere de studerendes meningsskabelse og udvikling af professionel identitet? 
• Hvordan kan undervisningsdifferentiering bidrage til, at studerende med forskellige forudsætninger oplever muligheder for at deltage og indgå i transformative læreprocesser? 
• Hvilke pædagogiske, didaktiske og relationelle praksisser fremmer de studerendes udvikling af professionsidentitet, og hvad begrænser?  

Nøgleord: Transformative læreprocesser | Professionel identitetsdannelse | Deltagelses- og fællesskabsdidaktik

Hvilken viden og hvilke værdier er nødvendige, hvis de studerende skal gøre en forskel for samfundet? 

Professionsuddannelserne er ikke blot steder, hvor viden formidles og anvendes. De er også institutionelle og demokratiske praksisser, der selv skaber viden, og hvor studerende bliver formet som professionelle subjekter gennem bestemte forståelser af viden, demokrati, ansvar og deltagelse.

Sporet undersøger professionsuddannelsernes dobbelte formål – uddannelse og dannelse af de studerende. 

Sporet retter særligt opmærksomheden mod, hvordan pædagogiske, didaktiske og relationelle praksisser kan styrke de studerendes mulighed for både myndiggørelse og myndigblivelse.

Sporet interesserer sig også for spændingsfeltet mellem professionsuddannelsernes vidensgrundlag og deres demokratiske værdigrundlag. Her rettes opmærksomheden mod, hvordan forskellige former for viden får betydning i uddannelserne, og hvordan disse vidensformer hænger sammen med menneskesyn, værdier og forståelser af professionel praksis. 

Bidragene kan fx forholde sig til: 

• Hvordan kan en differentieret tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning på professionsuddannelserne bidrage til, at de studerende bliver myndige professionsudøvere?  
• Hvordan kan undervisningen se ud, når vi ønsker at fremme demokratiske dannelse og værdier i uddannelse og samfund? 
• Hvordan fremmer vi de studerende kritiske refleksion og evne til at forholde sig nysgerrigt og nuanceret til den viden, de præsenteres for i uddannelse og profession? 

Nøgleord: Vidensformer i uddannelse | Demokratisk dannelse | Myndiggørende didaktik

Har du lyst til at dele din viden og erfaringer med dine kolleger, så formuler og send et abstract, hvor du kort beskriver og begrunder det, du har undersøgt og gerne vil formidle (max. 2500 anslag). 

Send abstract senest: 1. september.

Sådan skal du gøre: 

• Læs call og kend vurderingskriterier.
• Overvej, hvilken af de tre formidlingsformer, du ønsker at gøre brug af på konferencen.
• Overvej, hvordan du vil inddrage deltagerne i din præsentation, når du skal formidle dit abstracts pointer på konferencen.
• Skriv dit abstract i en Word-fil (eller lignende), som du kan kopiere direkte fra og indsætte i abstarct-skabelonen. Det er ikke muligt at gemme i skabelonen, og senere vende tilbage.
• Overvej, hvilke (maks. 5) nøgleord, der opsummerer dit abstract. 

Hent abstract-skabelonen her.

Du får svar på, om dit abstract er antaget i uge 38.  

Hvis dit abstract antages, er du sikret en plads på konferencen – dog under forudsætning af et deltagerbidrag på 600 kr. 

Vi kontakter dig pr. mail i uge 45 med praktiske informationer om formidling af dit bidrag. Her bliver du også inviteret til at deltage i et kort onlinemøde forud for konferencedagen med mulighed for spørgsmål. 

Det er konferencens ambition, at deltagerne både får viden om og samtidig oplever, hvordan (god) professionsuddannelse ser ud i praksis. Konferencen lægger derfor op til varierede, eksperimenterende og inddragende formidlingsformer.

Før du formulerer og indsender dit abstract, skal du derfor overveje, hvilken disse tre formidlingsformer, du ønsker at gøre brug af på konferencen.  

Du markerer det ønskede format i abstract-skabelonen.

Dit abstract vurderes ud fra følgende kriterier:

Det indsendte abstract...  

• bygger på en struktureret og systematisk undersøgelse af egen eller andres praksis og forholder sig kritisk reflekterende til den.  
• bidrager med indsigter i og en nuancering af, hvordan professionsuddannelserne gør en forskel for samfundet – for studerende, professioner og erhverv  
• har relevans for udvikling af professionsdidaktik
• forholder sig eksplicit til, hvordan fund, indsigter og professionsdidaktiske pointer formidles på en deltagerinvolverende måde.