Tak til alle der bidrog til dette års konference og gjorde os klogere på videnbaserede og praksisnære professionsuddannelser.
Hold øje med call i foråret!
Vi ses på Konference for professionsuddannelser i november 2026!
Her kan du hente slides og andre materialer, der blev præsenteret på de 13 temaspor og på hovedscenen på Konference for professionsuddannelser 2025. Du kan også hente Abstract book 2025, hvor vi har samlet alle de præsenterede abstracts.
VIA inviterer til en konference, der samler undervisere, forskere og meduddannere på tværs af landets professionshøjskoler.
Her deler vi undervisningspraksis, forskningsprojekter og idéer og skærper i fællesskab forståelsen af, hvordan vi kan udvikle attraktive vekseluddannelser, der – med den studerende i fokus – bygger på ny viden og integrerer teori og praksis i praktikker og virkelighedsnær undervisning.
Se her, hvad du kan forvente
”Vi skal udvikle uddannelser, der gør de studerende i stand til både at vide, kunne og ville”.
Det var en af hovedpointerne, da 250 undervisere, forskere og meduddannere på tværs af UC-sektoren mødtes til en indholdsrig konferencedag. Inspirerende paneldebatter og workshops gav et fantastisk indblik i spændende undervisningsformer og nyeste forskningsresultater på tværs af temaer som simulationsundervisning, digitale læringsrum, nye prøveformer, demokratisk dannelse og udvikling af professionsidentitet. Deltag i 2026 – og bidrag til udvikling af stærke professionsuddannelser.
Vi har samlet de abstracts, der dannede grundlag for konferencens mange spændende oplæg og workshops.
Hent årets Abstract Book og få et overblik over den nye viden og inspiration, du kunne opleve på de 13 tematiske spor. Læs fx om professionsrettet udprøvning, digitale og praksisnære læringsrum samt demokratisk dannelse.
Hent Abstract Book her
Centerleder, docent, ph.d. VIAs Forskningscenter for professions-studier.
Han er optaget af, hvad der kendetegner god professions-uddannelse og undervisning, særligt i spændingsfeltet videnbaseret og praksisnær uddannelse.
Skoleleder, Skolen på Grundtvigsvej Helle har fokus på at skabe en skole tæt på virkeligheden og tæt på eleverne. Hun er optaget af, hvordan vi uddanner stærke professionelle til den skole og det arbejdsliv, der venter.
Centerleder, Lektor, Institut for Matematik - Videnskabsstudier Kristian er optaget af, hvad viden er - og forsker i videnskabens historie, kulturer og kommunikation. Han er bl.a. forfatter til Tænkepausen Viden.
Dekan for professionsmasteruddannelser Linda har stået for udvikling af VIAs Uddannelsesakademi, hvor undervisere kan eksperimentere med didaktik og pædagogik og dermed udvikle god professionsrettet undervisning.
Mød Linda i UC Monopolet.